Forsiden
Den vanskelige samtale

”Vi må tale sammen …” - ”Er du stresset?” - ”Du er fyret!” - ”Du har uhelbredelig cancer.”
 

Langt de fleste har prøvet det. At stå over for en ubehagelig, svær eller kompliceret samtale.

Situationerne kan være mange:
En MUS-samtale, der løber af sporet – En aggressiv borger, der skal meddeles et afslag
En medarbejder, der skal omplaceres – En patient, der skal have en alvorlig besked … osv.

Hvordan få det sagt på en ordentlig måde? - Hvordan støtte og spørge ind? - Hvad hvis hun bryder sammen eller er tavs? - Hvad hvis han bliver aggressiv eller griner af mig? Hvad …

Absolut Forum giver professionelt modspil i træning og vedligeholdelse af leder- eller medarbejderkompetencer inden for forhandling, konflikthåndtering, fyringsrunder, omsorgssamtaler, konsultationer osv. Vi agerer prøvekaniner overfor ledere, medarbejdere, læger etc., der ønsker at styrke kommunikationen, samarbejdet og virkningen af en samtale. Vi faciliterer også rollespillene ved at lade deltagerne dele egne erfaringer og ressourcer og ved undervejs at benytte forskellige redskaber, såsom refleksion, perspektivering og support.
Målet er, at klæde hver enkelt på til at opnå bedre fokus og en mere professionel og empatisk indstilling. At sikre at samtalen, uanset hvor vanskelig den måtte synes, får en tilfredsstillende karakter for begge parter.

Se eksempel på rollespil: ”Den svære samtale” (e-learning-film, lavet i samarbejde med Great Dane Communication for DJØF, begge roller bliver her spillet af Absolut Forum skuespillere):

Pris: Efter aftale. Afhængig af research, grad af udvikling, antal konsulenter, skuespillere og geografi.

Da såvel vore kunders som Absolut Forums videre udvikling ligger os på sinde, tilbyder vi altid et opfølgende møde.
Strandboulevarden 110, 3.th. • 2100 København Ø • teater@absolutforum.dk • Tel. +45 51 29 02 15
Forsiden Forsiden